Danmark indberetter brud som aldrig før!

Danmark og databeskyttelse

I Danmark har vi to fordele når det kommer til at brokke os over brud på databeskyttelse: for det første er det nemt at indberette brud, og for det andet har vi en af verdens højeste digitaliseringsgrader (flest computere per indbygger i verdenen, hvilket samtidig giver os en relativt god forståelse for hvordan man bruger IT.

Måske er det derfor at vi, ifølge rapporten DLA Piper GDPR data breach survey: January 2020, ligger på en tredjeplads i verdenen når det kommer til at indberette brud på loven.

Rapporten viser blandt andet, at Datatilsynet i Danmark er den myndighed, der siden maj 2018 har modtaget femteflest underretninger overhovedet, mens Danmark ligger på en tredjeplads, hvis man ser det i forhold til antallet af indbyggere. Kun Holland og Irland har flere underretninger om brud på persondatasikkerheden pr. indbygger. Er det et tegn på, at Danmark er mere usikkert end de andre EU-lande?

Hos Datatilsynet har man interviewet en sikkerhedsspecialist om emnet;

“Nej, sådan kan man ikke sige det. For det første er Danmark et relativt digitaliseret land, hvilket vil sige, at meget af kommunikationen mellem borgere, virksomheder og myndigheder foregår digitalt. Og fire ud af fem af de brud, vi får underretninger om her i Danmark, vedrører mindre sager, hvor fx enkeltpersoners informationer sendes til den forkerte modtager – typisk på grund af menneskelige fejl,” fortæller jurist og it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet Allan Frank og fortsætter:

“For det andet er både den private og den offentlige sektor i Danmark i forvejen vant til at indberette til myndighederne, og netop anmeldelserne af brud på persondatasikkerheden foregår på virk.dk ligesom en lang række andre ting. Det er med andre ord både nemt og velkendt for de dataansvarlige at indberette – så vi ser først og fremmest de høje placeringer i statistikkerne som et tegn på, at vi er gode til at få indberettet det, når borgernes oplysninger kommer i de forkerte hænder her i Danmark.”

Er du i tvivl om at dine data er ordenligt sikret kan du altid kontakte os og få en af vores eksperter til at gennemgå din sikkerhed.

OK

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies. Læs mere her