Er en Password-manager en sikker løsning?

Et nøglebundt til dine koder

Google har en, apple ligeså, og nettet vrimler med både gratis og betalte udgave af dem: Password-manageren.

Fordi vores digitale dagligdag vrimler med koder, og fordi vi alle hele tiden får at vide at vi ikke skal bruge den samme kode til alle vores logins, er der flere og flere som benytter sig af såkaldte password-managers – digitale nøgleringe til dine koder.

I stedet for at skulle vælge en kode man kan huske, laver programmet en kode for dig, som den så automatisk kan huske og indsætte efter behov.

Men hvad sker der så når manageren bliver kompromitteret? Det spørgsmål fik vi svar på for nylig, da password-manageren “Passwordstate” blev hacket. (kilde)

ca. 29.000 brugeres data er blevet lækket til ondsindede aktører, som derved har adgang til alt fra personlige informationer til bankoplysninger og emails.

Brugen af en password-manager er derfor et tveægget sværd; enten husker man selv et “svagt” kodeord som bliver brugt flere steder, eller også har man et program til at huske forskellige og komplekse koder for en, men med fare for at miste dem alle (ligesom et nøglebundt).

Hvordan kan jeg beskytte mig?

Bruger du en password-manager er der flere ting du kan gøre for at sikre dig bedst muligt.

For det første er det vigtigt at have din IT-sikkerhed opdateret på tværs af dine enheder. for det andet er 2-faktor identifikation (samme koncept som nem-id) en god ide at slå til. Hvis du både skal bekræfte en SMS og samtidig skrive en kode, kan hackeret ikke få adgang uden at have både din kode og din telefon.

Har du brug for hjælp til at få sat din sikkerhed op, eller er du i tvivl om hvorvidt du har gjort det rigtigt? så kontakt os idag, så hjælper vi dig igang med at få dine koder sikret ordenligt.