Er din hjemme-arbejdsplads i fare?

Danskerne sløser med IT-Sikkerheden under krisen

Selvom der igennem corona-krisen har været stor fokus på IT-sikkerhed fra både det offentliges og virksomhedernes side (vi skrev om IT-Sikkerhed under Corona HER det sidste år), er det ikke alle danskere som har taget myndighedernes advarsler til sig.

En ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for softwarevirksomheden Citrix viser, at kun halvdelen af danskerne helt styr på sikkerhedsopdateringerne af deres computere på hjemmearbejdspladsen.

I undersøgelsen svarer 45,6 procent, at de føler, at de har “helt styr” på den løbende opdatering af virusbeskyttelse på den computer, de bruger i forbindelse med hjemmearbejde. Hver tredje svarer, at de har ”nogenlunde” styr på at få opdateret virusbeskyttelsen. Derudover svarer, at 17 procent, at de har ”mindre godt” eller ”slet ikke” styr på sikkerhedsopdateringerne. (kilde)

En af grundende til problemet kan, ifølge Anette Vainer som er landechef for firmaet bag undersøgelsen, Citrix Danmark, være den måde folk behandler deres computer på:

”Det er både overraskende og ret bekymrede, at så mange føler sig ukomfortable med at opdatere sikkerhedsprogrammer. Det er ikke et område, man som medarbejder kun skal have nogenlunde styr på. Særligt under pandemien er det afgørende for både den enkeltes og virksomhedens sikkerhed, at sikkerhedsprogrammer til alle tider er fuldt opdateret. It-kriminelle udnytter i høj grad den situation, verden befinder sig i lige nu, og det har betydet en betragtelig stigning i antallet af angreb i det forgange år,” vurderer hun og opfordrer til noget så simpelt som at slukke computeren i stedet for bare at klappe låget i, når der blæses til fyraften.

På den måde giver man sit udstyr mulighed for at opdatere ved den næste opstart – noget den ikke gør hvis den bare er på standby.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt din hjemmearbejdsplads er i fare, så kontakt os allerede i dag.

OK

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies. Læs mere her