It-kriminelle er efter dine feriepenge!

Udbetaling af indefrosne feriepenge vil for alvor få it-kriminelle på overarbejde den kommende tid.

Sådan lyder advarslen fra Jørn Guldberg, som er it-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen IDA, erfarer DR. (kilde)

”Vi ved, de står på spring og sikkert har planlagt en serie forsøg på at lokke danskerne i deres fælder med falske sms’er, mails eller telefonopkald, hvor de vil forsøge at lokke oplysninger om betalingskort, kontonummer eller NemID ud af folk. Endnu værre er det, hvis de går efter at låse folks computere og kræve penge for at åbne dem igen”.

Jørn Guldberg oplyser, at it-kriminelle er blevet meget dygtigere med tiden. Hvor det før var halvdårlige kopier af firmaers eller myndigheders logoer og tekster fyldt med stavefejl, ser angrebene mere ægte ud i dag.

It-kriminelle er professionelle, strukturerede og velinformerede.

En af de mest udbredte metoder er ”Phishing”. Her forsøger kriminelle at få folk til at sende oplysninger over sms, telefon eller e-mail.

Ofte kontakter svindleren folk uopfordret og udgiver sig for at være fra banken, Udbetaling Danmark, politiet eller andre myndigheder eller virksomheder.

Oftest er der vedhæftet et dokument i mailen eller et link til en falsk hjemmeside. Hvis modtageren af mailen åbner dokumentet, ryger han i fælden. Dokumentet indeholder som regel et lille program, der bliver installeret på computeren, idet dokumentet åbnes, en såkaldt ”Keylogger”. Programmet kan sende oplysninger om brugernavn, adgangskode eller kreditkortoplysninger til svindleren.

Med det falske link foregår det lidt anderledes. Her vil modtageren typisk blive bedt om selv at indtaste de oplysninger, som svindleren er ude efter.

Og her skal danskerne altså være ekstra opmærksomme.

Hvis du vil undgå disse ubehageligheder, så kontakt Northguard allerede i dag!