Vi er din Tryghedsgaranti

Northguard Svindel

Rigtig mange ting foregår i dag på internettet, alt lige fra betaling af regninger til afspilning af musik, og vi kan ikke komme udenom, at internettet har en stor indflydelse på vores dagligdag.

Langt det meste nethandel går godt, men der foregår stadig en del snyd, fup og bedrag på nettet, som vi for alt i verden skal forsøge at undgå.

 

Hvad kan du selv gøre for at sikre dig imod svindel?

Et af vores vigtigste råd til sikker færdsel på nettet er, at man altid selv skal gøre hvad man kan for at være oplyst. Det er en god idé at bruge tid på at læse op på de forskellige hjemmesider, man besøger, og om hvilke net-butikker der er gode at handle fra. Tjek først efter kontaktoplysningerne på virksomheden. Der skal på hjemmesiden både stå virksomhedens navn, e-mail, telefonnummer og fysiske postadresse. Er det en dansk virksomhed, skal den desuden have et CVR-nummer (identifikationsnummer) på 8 cifre.

Tjek også, om siden er e-mærket. Hos e-mærket arbejder de aktivt på at bekæmpe e-handelsrelateret IT-svindel. E-mærket er hele Danmarks garanti for sikker og gennemsigtig e-handel, og de certificerer de gode webshops og kæmper for at løfte niveauet for e-handel. E-mærket er en nonprofitorganisation grundlagt i år 2000, og de samler butikker og forbrugere om at styrke dansk e-handel til fordel for os alle.

Derudover kan du tjekke, om virksomheden er svindlere ved at besøge Trustpilot og læse virksomhedens scorer og anmeldelser fra brugerne. Hos Trustpilot er det forbrugerne, der anmelder en virksomhed, og de fleste webbutikker er anmeldt her.

 

Hvad gør vi hos Northguard

Northguard er både e-mærket og har en Trustpilot score på 9.6/10. Dette viser, at vi er en troværdig virksomhed, der går op i kundetilfredshed og vægter vores kunders tryghed meget højt.

Hos Northguard bidrager vi til, at danskerne kan bruge deres digitale enheder trygt og optimalt på internettet uden frygt for svindel. Via vores sikkerhedsprogrammer og serviceydelser inden for manuel rengøring af Windows- og macOS-enheder hjælper vi hver dag danskerne med at få deres computere til at køre på bedste og sikreste vis. Vores dygtige supportere forklarer altid processen for dig på en måde, der er til at forstå, og vores team består af dygtige medarbejdere med mange års erfaring inden for support og kundeservice, hvilket betyder, at vi tager rigtig godt hånd om alle vores kunder.

 

Vi ønsker at være din tryghedsgaranti for, at du som almindelig borger kan bruge dine online-enheder uden at være bange for, at hackere indsamler din personlige data og inficere dig og dit privatliv. Vi kan give dig trygheden tilbage ved manuelt at hjælpe med at rense din computer for trusler og sikre dig mod fremtidens svindel på nettet.

 

Vores kundesupport

En del af vores kundesupport fungerer gennem fjernstyring, og vi bruger det anerkendte fjernstyringsprogram ConnectWise. For at vores teknikere kan hjælpe dig, skal fjernstyringsprogrammet hentes ned på din enhed, men din session vil altid være krypteret, og du skal altid selv give os adgang til din computer, hver gang du har brug for vores assistance. Vores teknikere kan derfor ikke komme og gå som de vil på din computer, og de har meget stramme regler for, hvad de må foretage sig på din computer. De vil naturligvis ikke tilgå dine billeder, mapper eller andet personfølsomt under processen uden din accept, og ved os er du i trygge hænder under hele forløbet. Det er strengt ulovligt for os at indsamle personfølsomme oplysninger eller gennemse dine computerdokumenter, så det gør vi naturligvis aldrig. Vores teknikere har desuden en form for tavshedspligt, og med mindre du har noget meget ulovligt liggende på din computer, vil dine data ikke blive brugt eller diskuteret yderligere.

Hvis vores teknikere sidder og ordner dit problem uden dig i røret, vil teknikeren altid ringe dig op til slut for at sige pænt farvel. Sådan ved du altid, hvornår vi er ude af din computer igen.

Hverdage: 10:00 – 18:00

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies. Læs mere her